Danfoss Universe

Science- og oplevelsespark i Nordborg på Als Danfoss Universe - en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskaben. Her er I selv en del af oplevelsen, når parkens mange sjove aktiviteter og spændende naturfænomener skal udforskes. Brug både krop og intelligens, når I for eksempel løfter en bil, flytter en bold med tankens kraft eller kører slalom på de seje Segways. Vi glæder os til at se jer.
 Bemærk at Danfoss Universe holder vinterlukket efter efterårsferien og frem til april.

Europas Højeste Solur:

Europas Højeste Solur 12 m højt solur i Nordborg på AlsI Guderup finder I et solur, som er 12 m højt, og som har en diameter på 28 m. Uret viser tiden med en nøjagtighed på plus/minus 2 minutter, og i 1992 vandt det en pris ved en international solurkonkurrence i Milano.

 

Hjortspringbåden  Dyvigvej 11    6430 Nordborg

Dette er en kopi af Hjortespringsbåden.        Hjortspringbåden er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj. Båden er næsten 20 m lang. Det hurtige og spændstige fartøj vejede 530 kilo og kunne bære 24 mand med våben og andet grej. Båden består af en bundplanke og to brede planker i hver side, som er syet sammen med bast. Bådens ender er holdt sammen af to stævnklodser. I begge ender er båden udstyret med to svungne forlængelser. Plankerne er af lindetræ og padleårerne af navr. Hjortspringbåden vidner om skibsbyggeri med rødder tilbage i bronzealderen.

 

Jørgen Riecks Arkæologiske Samling, Egebjergvej 4      6430 Nordborg

Enestående, arkæologisk privatsamling i Nordborg på Als          Denne arkæologiske samling blev opbygget af Jørgen Riecks gennem 60 år og er nok Danmarks største samling af denne art. Samlingen overgår på nogle geografiske områder sågar Nationalmuseet. Endvidere kan I opleve enkelte Danefæ på museet.

SAAB-Samlingen, Nordborgvej 56    6430 Nordborg

Biler af mærket SAAB fra 1951-1967, samlet i Nordborg på Als    I Svenstrup har mekanikeren Vagn Bruncke etableret et museum for biler af mærket SAAB. Den ældste model er en SAAB 92 A fra 1951 - formodentlig den ældste SAAB i landet. Blandt samlingen er der også en SAAB Super Sport, modellen, der i begyndelsen af 60erne vandt Rally Monte Carlo i 3 på hinanden følgende år. Hvis I vil besigtige samlingen, skal I aftale en tid.

Elstrup Mølle, Fynshavvej 12 ,  6430 Nordborg

Smuk hollandsk mølle med museum ved Nordborg på Als       Elstrup Mølle er en fredet, 8-kantet hollandsk mølle, som blev bygget i Østerholm i 1859 og flyttet til Elstrup i 1888. Møllen, som er den eneste tilbageværende af gallerihollændertypen i Danmark, hvilket vil sige, at den er bygget helt i træ, har været i drift helt op til 1970. I dag er møllen indrettet som museum, og her kan I opleve en af landets fineste møllesamlinger, men også de gamle kværne, sigtemaskiner samt møllesten, værktøj og redskaber kan stadig ses her.                                                                                                            

Egen Mølle, Nordborgvej 120 Nordborg                                                                                                                                              Lille, hyggelige og fiskerig Put & Take sø ved Nordborg på Als      Egen Mølle er en lille oprenset natursø på 2 tdr. land. Søen har en dybde på 2,5 m, og her kan I fange ørreder. Der er bl.a. borde, bænke og renseborde til rådighed her. Der udlejes fiskegrej og sælges agn på stedet.

Augustenborg Slot

Oplev det imponerende slot med en spændende historie     Augustenborg Slot er beliggende i den inderste vig af Augustenborg Fjord. Slottet blev opført i 1770'erne og var tidligere hovedsæde for den augustenborgske hertugslægt. Havesalen og hertugens arbejdsværelse kan opleves på en rundvisning på stedet. Der er desuden adgang til kirken og minimuseet, som er indrettet i slottets portbygning. Her kan I se en lille udstilling om slottet, byens og hertugslægtens historie. Udenfor slottet indbyder slotsparken til en tur.

 

Als Go-Kart Center, Pilehavevej 10  6440 Augustenborg                                                                                                                                    Danmarks smukkeste go-kart bane                                                                                                       Oplev fart, sjov og spænding på den 765 m lange bane, som er meget naturskønt beliggende. Her kan I udfordre venner og familie.

Funbowling                                                                                                                                    Damgade 106
6400 Sønderborg                                                                                                                               
Bowling med hele familien i Sønderborg       Besøg Sønderjyllands største bowlingcenter. Her finder I 16 fuldautomatiske AMF-baner, billard, airhockey og spilleautomater. Når bowlingspillet er overstået, kan I hygge jer i centrets pub eller café, mens børnene leger i legerummene.

Museet Sønderborg Sygehus                                                                                                        Indrettet som et tidligere tysk feltlazaret           Dette museum ligger på Sønderborg Sygehus og viser indretningen fra et tidligere tysk feltlazaret. Åben efter aftale.

Deutsches Museum Nordschleswig                                                                                     Rønhaveplads 12
6400 Sønderborg

Et spændende museum i Sønderborg med tyske mindretal som hovedemne                     Deutsches Museum Nordschleswig er et historisk specialmuseum, som orienterer om det tyske mindretals historie efter år 1850, bl.a. ved hjælp af kunst- og kulturhistoriske samlinger. Samlingerne orienterer om hverdagslivet, politik, sociale forhold, kunst, skoleliv, krigsdeltagelsen i 1939-45, retsopgøret og den efterfølgende tid. Museet finder I en af Sønderborgs gamle bryggeri-bygninger.

Købmandsmuseet Kastanie-Huset                                                                                               Kastanie Allé 1A
6400 Sønderborg

Oplev en købmandsgård fra 1940'erne i Sønderborg             Hos Købmandsmuseet Kastanie-Huset kan I opleve duften og stemningen, som den var hos købmanden i 1940'erne. Ligeledes kan I se den omfattende samling af datidens vareudbud.

Sønderborg Slot                                                                                                                                 Smukt slot i barokstil

Besøg Sønderborg Slot, der i sidste halvdel af det 12. århundrede blev bygget som slot, og hvor Chr. II i årene 1532-1549 blev holdt fanget. I det 18. århundrede blev facaden på slottet ændret, så det i dag er præget af barokstilen.     Kulturhistorisk museum på slottet På museet får I mere at vide om Sønderjyllands historie fra Middelalderen til i dag. Specielt krigene fra 1848-1850, 1864 og 1914-1918 samt folkeafstemningen og genforeningen i 1920 bliver her dokumenteret. Læg også mærke til de store, kulturhistoriske samlinger med tekstiler, håndværk, søfart, kunsthåndværk samt kunstafdelingen med udsøgte værker. I caféen 'Det runde bord' venter der jer en duftende kop kaffe eller en forfriskende cola.

Dybbøl Mølle                                                                                                                                           Den smukke Dybbøl Mølle i Sønderborg er både et museum og et nationalt symbol

Den historiske og restaurerede Dybbøl Mølle ligger midt i et tidligere militærstrategisk område, og er derfor blevet beskudt adskillige gange. Møllen har siden 1995 været brugt som museum, og de fire udstillinger: 'Dybbøl Mølles historie', 'Dybbøl Mølle som nationalt symbol', 'Ærens mark - om krigergrave og mindesten i Sønderjylland' og 'Fra korn til mel', belyser møllens historie fra 1742 og frem til i dag. Se bl.a. det gamle, intakte maskineri og kværnene, der blev brugt til at male korn.                      Historiecenter Dybbøl Banke       Oplevelses- og fortællecenter ved Sønderborg om krigen i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke ligger i et smukt istidslandskab med udsigt over Flensborg Fjord. Centret er indrettet i et 1000 m2 stort, og meget specielt, arkitekttegnet hus fra 1990. Centret er et oplevelses og fortællecenter, der omhandler krigen i 1864. Du befinder dig midt i begivenhederne (krigen) her. Gå i dækning i de danske skyttegrave, mød de trætte soldater, oplev levende fortællinger, granater, kanoner, udstillinger, aktiviteter, film og rekonstruktioner fra krigen. I butikken på stedet kan I købe bøger om krigen i 1864.

Gråsten Slot , Slotsbakken 1
6300 Gråsten                                                                                                                                  
Kongeligt slot med egen kirke og park      Gråsten Slot er meget naturskønt beliggende og omgivet af en smuk slotshave samt Sønderjydske skove og søer. Det smukke, hvide slot stammer i sin nuværende form fra 1759, og bebos af Dronning Margrethe og prins Henrik et par uger om året. Den elegant udsmykkede slotskirke er inspireret af Jesuit-kirken i Antwerpen. Kirken og Slotshaven kan besøges, når slottet ikke er beboet.                                                                                                                               Den smukke have byder på oplevelser for alle sanser      Gråsten Slotshave er en engelsk inspireret, romantisk landskabshave med bugtede gange, buske og et lille lysthus. Haven er en af de smukkeste haver i Nordeuropa og byder på store, farverige staudebede, krydderurter, roser i alle afskygninger, majestætiske træer, damme med åkander i mange farver, som er omkranset af rododendron. Blomsterne er indført og sammensat af Dronning Ingrid. Der er adgang til haven, når kongefamilien ikke benytter slottet.

Kun 2 timers kørsel til Legoland, Givskud Løvepark, Odense Zoo, og bare 1 times kørsel til Vesterhavet med brede hvide sandstrande.

 

<a href="

      

P R I V A T E  S O M M E R H U S E