Sønderborg er den største by i det sydlige Sønderjylland. Byen er delt op i 2 halvdele Sundeved og Als.

Sønderborg (tysk: Sonderburg, sønderjysk: Synneborre) er en by og købstad i Sønderjylland med 27.304 indbyggere (2012)[1], beliggende på begge sider af Als Sund. Den er Sønderjyllands største by og er vokset op omkring dén borg, der blev anlagt lidt før år 1200. Der har været foretaget arkæologiske udgravninger forskellige steder i byen og indtil videre er de ældste vidnesbyrd fra middelalderens Sønderborg , lokaliseret på Humletorvet. Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet indtil 20. århundrede, hvor vejtrafikken fik overtaget som dominerende transportform. Sønderborg-området rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, levnedsmiddel-og tekstilindustri og har mange uddannelsessteder og kollegier. En del af Syddansk Universitet er beliggende i byen. Sønderborg er desuden hovedby i Sønderborg Kommune der hører under Region Syddanmark.

Byen består af blandede gamle og nye bygninger. Sønderborg blev svært beskadiget af preussisk artilleribombardement under belejringen af Dybbøl-skanserne i 1864. Store dele af midtbyen og havneområdet nedbrændte. Den største del af byen ligger på Als-siden, mens en mindre del ligger på Sundeved-siden af Alssund. Fra midten af 1800-tallet og til 1930 var de to bydele forbundet med en pontonbroen Frederik VII’s Bro. Skulle man over, betaltes der bropenge undtagen om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at sundeved-siden i folkemunde fik navnet "Den hellige side".

Fra januar 2007 blev Sønderborg en del af den større Sønderborg Kommune. Kommunen har i dag 76.793 indbyggere (2009) [2

Historie

  • 1170 På en lille holm i Als Sunds sydlige udløb grundlagde Valdemar 1. den Store et forsvarsværk for at forhindre vendernes plyndringer
  • 1256 Sønderborg nævnes første gang på skrift 15. juli, da hertug Valdemar Abelsøn fra borgen skrev et brev til munkene i Løgumkloster. I nærheden af borgen opstod efterhånden byen Sønderborg. De første indbyggere var bygningshåndværkere, købmænd og folk fra oplandet. Rosengade og Slotsgade var med de oprindelige bygninger de første gader i Sønderborg. Sønderborgs alder regnes fra dette år.

 

 

<a href="

      

P R I V A T E  S O M M E R H U S E